Produkter
Download
Ekspertise
Service
Hvem er vi
Information
Bestil retur
Presse
Søg efter resultater (Ingen søgeresultater for )
You are on PERI's international website. Click here to switch to PERI USA. Click here to view all PERI websites.
Hvad enten det foregår i store højder eller til ekstreme former og strukturer – så kræver arkitekternes visioner for realiseringen af museer, koncertsale, stadioner og broer utroligt meget af byggebranchen over hele verden.
I mange tilfælde er arkitektonisk beton den moderne løsning, uanset om det er af bygningsingeniør, arbejdemæssige, økonomiske eller æstetiske grunde.
PERI leverer praktisk hjælp og support til sine kunder i byggebranchen: Udvælgelse, planlægning og levering af finér og forskallingssystemer, som passer optimalt til projektkravene. Den rigtige forskallingsløsning til enhver arkitektonisk betonoverflade, fra standardforme til specialdesign. De bedste resultater kommer på baggrund af et meget tæt samarbejde mellem arkitekter, leverandører og PERI-teknikere.
Arkitektonisk beton har udviklet sig til at blive en af de vigtigste designmidler i moderne arkitektur. Ingen andre byggematerialer kan bruges og behandles så alsidigt. Derfor bruges arkitektonisk beton til næsten alle byggeopgaver. På grund af designmulighederne i ny beton kan næsten enhver form eller kvalitet opnås økonomisk, med hjælp fra passende forskallingssystemer og beklædning. De forskellige kvaliteter i arkitektonisk beton deles op i fire klasser efter DBV's (det tyske betonforbund) brochure, "Architectural Concrete".
Skabelsen af arkitektonisk beton som designelement er påvirket af:
Udviklingen af byggematerialet beton med nye betontyper, såsom beton af høj styrke, let sammenpresset beton og selvsammenpressende beton samt fiberforstærket beton (stål- og tekstilfibre), åbner op for flere anvendelsesområder.
DIN 18217 "Concrete Surfaces and Formlining" anses som den definitive standard for opførelsen af forskellige slags betonoverflader. Der er ikke angivet æstetiske referencer i standarden, da der ikke findes bindende regler for produktion af arkitektonisk beton. Det er forståeligt, da planlæggerens kreative hensigt ikke kan standardiseres. Planlæggerens opgave er at beskrive sine individuelle ideer om udseendet af en bygningskomponent af beton så omfattende og klart som muligt.
Med DBV-brochuren "Arkitektonisk beton", som definerer specifikke arkitektoniske betonklasser og de tilhørende krav og betingelser, har planlæggere, de, der udbyder kontrakter, og leverandører adgang til god teknisk support. Det anbefales på det kraftigste at udbyde, tildele og levere tjenesterne på baggrund af brochuren.
I forbindelse med planlægning og opførelse af konstruktioner og strukturelle komponenter med særlige krav til betonoverfladen er det af afgørende vigtighed, at de involverede parter arbejder koordineret sammen. Planlæggernes og kundernes forventninger og krav skal svare til, hvad der kan realiseres i den faktiske udførelse.
Den bedste løsning til et godt resultat er oprettelsen af et arkitektoniske beton-team. Da kontrakten normalt ikke er blevet tildelt i planlægningsfasen, og der ikke er blevet taget endelig beslutning om, hvem der skal udføre arbejdet, konsultationsaftaler med dygtige specialistfirmaer (f.eks. forskallingsproducenter) eller erfarne ingeniører. Det valgte ingeniørfirma kan påtage sig rollen som koordinator for arkitektonisk beton i det arkitektoniske beton-team.
Kontakt salgsafdelingen Kontakt
I den moderne forskallingsindustri bruges der primært systemforskalling eller traditionel forskalling, som hovedsageligt består af systemkomponenter. Kompatibiliteten af systemforskallings komponenterne har flere fordele: for det første øger montagelogikken muligheden for, at de individuelle forskallingskomponenter anvendes korrekt. For det andet øges antallet af genanvendelser hvorved afskrivningen på det brugte udstyr – relateret til et byggeprojekt – reduceres. På samme tid er det mere sikkert at anvende systemforskalling for håndværkerne på byggepladsen.
Ved brug af forskallingssystemer til arkitektoniske betonoverflader skal kvaliteten af forskallingsarbejdet tages i betragtning. Der bruges systemforskalling, som leveres af udlejningsvirksomhederne. Her har de individuelle forskallingsforme forskellige brugsfrekvenser og kan også have reparerede områder. Ved brug af traditionel forskalling kan man kun opnå klasserne arkitektonisk beton SB 1 og SB 2. For højere arkitektoniske betonklasser SB 3 og SB 4 opnås disse ved hjælp af lejet systemforskalling, som for eksempel PERI MAXIMO.
De almindeligt brugte forskallingssystemer kan opdeles i fire forskellige grupper
Ved konstruktioner i trafikken - for eksempel, broer, tunneler eller støttemure – betragtes arkitektonisk beton som et vigtigt designelement.
Disse betonoverflader observeres ofte kun på afstand eller fra køretøjer, der kører forbi i høj fart. For at skabe noget optisk fremhævet, skal der vælges klare design elementer. For eksempel samlingerne fra forskallingspanelerne eller de samlinger der dannes som følge af arbejdsfaser, skal fremstå tydeligt.
Det er dog vigtig at bemærke, at mange komponenter på disse strukturer hovedsaligt udsættes for de direkte påvirkninger af vejret. Det betyder, at de undergår en hurtig ældningsproces, og i løbet af tid, også i høj grad ændrer udseende.
Ved vægforskallingssystemer skelnes der mellem panelforskalling og dragerforskalling. En speciel feature er repræsenteret ved cirkulære forskallingssystemer.
Cirka 70% af byggevirksomheder bruger i dag panelforskalling for at konstruere betonmure. Navnet er afledt af den perifere ramme, som beskytter kanterne af det tilpassede finér mod mekanisk slid og stress. Som resultat heraf vil panelet typisk efterlade et aftryk på betonoverfladen. Herudover anvendes stål- eller aluminiumsrammerne også til opbevaring af forskallingskoblinger og bevægelige anordninger.
Hovedprincipperne bag panelforskalling er inkorporeret i PERI TRIO. Andre panelforskallingssystemer er ens i deres respektive beton finish. Gitter arrangementet på standard paneler og forskallingsankre variere mellem 2.70 m og 3.50 m, og de individuelle paneler kan forbindes med hinanden enten vertikalt eller horisontalt. Panelforskalling er robust, langvarig og nem at bruge på grund af det forudbestemte montage arrangement.
Dragerforskalling bruges meget mindre i dag end tidligere og for det meste til specielle opgaver. Navnet er afledt af de træ- eller metalforskallingsdragere, der benyttes. Bjælker, stålbjælker og valgfri finérforme, præfabrikeret forskallingsforme, de såkaldte forskallingssektioner. Stålbjælker forbinder systemet og tjener også som støtteflader for forankringssystmet.
Hovedprincipperne bag dragerforskalling er inkorporeret i PERI VARIO GT 24. Andre panelforskallingssystemer er ens i deres respektive beton finish. Gitter arrangementet på standard paneler og forskallingsankre variere.
Vi skelner mellem
A) Standardforme
Præfabrikerede sektioner i forudbestemte form størrelser opbevares på lagre og er delvist udstyret med finér til sekundære krav og som støtteform til arkitektoniske løsninger.
B) Objekt-relateret forskallingsforme
Disse forskallings sektioner er projektorienteret og produceret i henhold til særlige krav. Finéren (type, størrelse, fastgørelse), drager og bjælker (mellemrum) såvel som anker arrangementet kan vælges frit og samtidig under hensynstagende til principperne bag systemet.
Buede vægge kan konstrueres polygonalt i form af en polygon med panelforskalling ved hjælp af indsatte trapezformede afdækningslister. Cirkulære vægområder dannes med særlige dragerforskallingssystemer med hvilken den krævede radius opnås ved brug af justérbare spindler der forbinder de enkelte drager sektioner. Kontinuerlige bøjningsradier er mulige fra 1.00 m til ca. 20.00 m. Krumningen af finéren opnås gennem særligt profileret træ – skåret til at matche krumningsradius – som indsættes mellem finéren og drageren.
Ligesom forskallingssystemet til vægge, er dækforskalling fremstillet af træ eller metaldragere. Det skiller sig ud gennem sin fleksible vifte af anvendelsesmuligheder.
Dækborde, som normalt anvendes til store dækområder, består af de samme systemkomponenter. På det store finér område, er antallet af formsamlinger reduceret og muliggør en beton finish, der fuldt ud lever op til høje krav.
Tilsvarende panelforskallingen til vægge blev panelforskalling udviklet til konstruktion af dæk. Den største fordel ved dækforskalling er den hurtige og sikre udnyttelse. Ifølge design princippet, er dækforskalling inddelt i:
Kvaliteten af betonoverfladen kan variere af forskellige årsager ved brug af dæk. Det omfatter formaftrykket forårsaget af den anvendte forms layout. Ligeledes kvaliteten, arrangementet og størrelsen af de individuelle plader på det frit valgte finér påvirker betonkvaliteten.
Søjle- eller understøtningsforskalling er mest en afledning af panel- eller drager forskalling. Som følge heraf er de specielle funktioner meget ens. For at kunne opfylde den krævede kvalititsstandard for understøtninger og søjler, skal der også her vælges det rigtige forskallingssystem. Afhængig af kravene til søjlens tværsnit, finishen på hjørnerne eller betonoverfladen anvendes der panel og drager forskalling.
Ejere og arkitekter fremhæver ofte, gennem brugen af ekstraordinære strukturelle forme, de visuelle accenter i opførelsen af kulturelle bygninger eller i prestigefyldte strukturer, som stiller meget krævende byggekrav. Disse såkaldte 3D fri formgivnings overflader kan dårligt realiseres med konventionelle forskallings metoder. Ydermere er der den kendsgerning, at de fleste af de resterende synlige flader skal opføres i højeste kvalitet med skarpe kanter. For disse ekstravagante bygningskonstruktioner, skal et individuelt tilpasset forskallingskoncept realiseres i hvert enkelt tilfælde.
Dette forskallingskoncept, er udviklet på baggrund af en tredimensionel bygningsmodel leveret af forskallingsproducenten. Den består grundlæggende af statisk støtteelementer og formgivning 3D forskallingsenheder. De enkelte forme er lette at samle på byggepladsen og derefter placeret ved hjælp af målepunkter, hjælpeakser og understøtninger. Anvendelsen på stedet sker svarende til den i systemforskalling.
Ved valg af finér er der mange udformningsmuligheder for betonoverfladens struktur. I processen, er det finéren, der bestemmer betonoverfladens karakter - uafhængig af enhver efterfølgende behandling. Den person, der skriver udbudsmaterialet skal have indgående kendskab til finérens materialeegenskaber, belægninger og forarbejdning samt samspillet mellem slipmiddel og den friske beton, og tage dette i betragtning under planlægningen. Specifikationerne for betonoverfladen skal være veldefineret, så entreprenøren kan tage hensyn til alle aspekter, der er relevante for materialer og applikationer uden nogen risiko, når man vælger den finér der skal anvendes. Desuden skal han være i stand til at vurdere mulighederne og påpege eventuelle forventede tolerancer og udsving i resultaterne.
Fire finér faktorer, som har en afgørende indflydelse på betonoverfladen:
| Finérens absorptionsevne | Betonoverflade lys/mørk |
| Overflade tekstur (struktur) | Betonoverflade tekstur |
| Finérsamlinger | Gitter arrangement på betonoverfladen |
| Montage af finér | Aftryk på betonoverfladen |
I mange år har arkitekter genopdaget potentialet i arkitektonisk beton i byggeri og brugt dette som et vigtigt designelement. Parallelt med udviklingen af byggematerialer og procesteknologier, er kravene også steget ganske betydeligt. Høj styrke samt flydende selv komprimerende beton letter opførelsen af flere slanke betonkonstruktioner sammen med mere diversificerede former. Buede og skrå vægge og dæk indgår ofte som et design element. Byggebranchen har tilpasset sig til situationen i overensstemmelse hermed.
Ønsket om, så vidt muligt, at opnå glatte og samlingsfrie betonoverflader kan opnås med den række af tilgængelige store finérplader.
Komponenter i de beskyttede indre områder udsættes ikke for vejrlig, derfor foregår ældningen af disse betonoverflader væsentligt langsommere. Betonoverflader på inder områder af en bygning ses på meget kort afstand. Derfor vil detaljer bliver betydeligt mere accentueret. På grund af dette, er arkitektonisk betonklasser SB3 og SB4 ofte efterspurgt af arkitekter.
Som et resultat, bør planlægningen mellem arkitekt og entreprenør defineres, hvad der er muligt for at opnå den krævede arkitektoniske beton finish. Ellers vil store krav og berigtigelse arbejde medføre utilstrækkelige og utilfredsstillende resultater.
Især på området omkring kulturelle bygninger, foretrækker arkitekter og entreprenører arkitektonisk beton som et middel til design. Bortset fra kunstneriske krav til de synlige betonoverflader dominerer særlige former af de komplette strukturer eller individuelle komponenter også ofte.
Under forskallingsplanlægningen bør man være opmærksom på at sikre pæne samlinger og mønstre samt et ordnet arrangement af forskallingsforme. Dette skyldes, at samlinger og anker mønstre sammen med dannelsen af ankerpunkter er væsentlige designelementer i arkitektonisk beton.
For at opnå en ensartet finish på betonoverfladen, skal man være særlig opmærksom på, at vælge den type beton, der skal bruges, og hele teknologi vedrørende betonen, herunder eventuel efterfølgende behandling. Hvis der er stillet øgede krav til udseendet af de betonoverflader, er det tilrådeligt, at ny finér monteres på forskallingen. Hvis det er nødvendigt, kan ankermønsteret suppleres med blinde ankre til dannelse af et pænt symmetrisk arrangement. For licitation til arkitektonisk beton i konstruktionen af kulturelle bygninger, anbefales det at tage arkitektonisk betonklasser SB3 og SB4 af DBV instruktionskort i betragtning.
