Produkter
Download
Ekspertise
Service
Hvem er vi
Information
Bestil retur
Presse
Søg efter resultater (Ingen søgeresultater for )
You are on PERI's international website. Click here to switch to PERI USA. Click here to view all PERI websites.
Den Blå Planet er tænkt som et nationalt varetegn ved Øresundsforbindelsen. Ideen med at placere akvariet mellem Kastrup lufthavn og Amager Strandpark er at tiltrække flere turister til Øresundsregionen. Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Det forventes at 700.000 hvert år vil besøge det nye akvarium.
MT Højgaard, som udfører råhusarbejdet, har valgt at anvende en bred vifte af PERI produkter til at løse den komplicerede opgave med. Væggene til det tropiske oceanarium, som bliver akvariets største vandtank er forskallet med en kombination af TRIO og RUNDFLEX. TRIO formen har her vist styrken ved både at kunne anvendes til meget høje støbninger samtidig med at kunne tilpasse sig komplicerede konstruktionsudformninger.
MT Højgaard
MT Højgaard har valgt PERI som forskallingsleverandør af flere grunde og ikke alene på baggrund af prisen.
Gennem et mangeårigt godt samarbejde med PERI har jeg erfaring med at PERI altid er leveringsdygtige, hvilket har stor betydning, især når det drejer sig om store mængder materiel til hurtig levering. PERI har et stort sortiment som man hurtigt kan orientere sig om ved opslag i katalogerne. Ved denne type projekt er det oftest billigere at anvende in situ støbte vægge frem for elementer grundet de mange høje vægge og komplicerede geometri. Især ved arbejdet med Oceantanken var vi glade for supporten fra PERI’s tegnestue. SKYDECK blev valgt fordi det er hurtigt at montere og afforskalle.”
De rektangulære og runde søjler i kælderen er udført med brug af henholdsvis QUATTRO og SRS systemet. Søjleformene flyttes nemt som en samlet enhed ved brug af enten kran eller transporthjul. Størstedelen af dæk over kælder forskalles med SKYDECK som sikrer en nem og hurtig montage af kassetter samt en
tidlig og hurtig afforskalling.
Et ønske fra entreprenørens side om af tilfylde omkring kælderen inden dækstøbning medførte en nødvendig afstivning af kældervægge for jordtryk. En horisontal punktlast på over 213 kN skulle føres til bundpladen. I stedet for en dyr stålløsning anvendte MT Højgaard PERI HD 200systemet til afstivning af væggene og sparede derved både tid og penge.